Vælg en side
Hver sportklub eller sportshold har deres egne særlige merchandise. Alle kender f.eks. baseball kasketten.
I fodbold er det mest populære stykke supportudstyr, eller merchandise, fan halstørklædet.

Alle der har været en tur på et engelsk fodbold stadion, har umuligt kunne undgå at se et hav af ensfarvet halstørklæder. Hvad enten de sidder om halsen på en fan, eller bliver kastet højt op i luften, så elsker fodboldfans deres halstørklæder, og de elsker at vise dem frem på kampdagen og dagen der på. Helst efter en sejr over lokalrivalerne selvfølgelig.

 

Fan halstørklæder viser nemlig flere ting

 

  • Kammeratskab og sammenhold
  • Passionen for klubben og spillerne på banen
  • Og sidst men ikke mindst, passionen for sporten.

 

Men hvor startede hele traditionen med halstørklædet egentlig?

Fodbold halstørkklæder går meget lang tilbage

Fænomenet ”fan halstørklæde” startede tidligt i det 1900 tallet i England, hvor fansene manglede en måde hvorpå de kunne holde varmen til kampene, men uden at ofre deres gejst for holdet. Det var her hvor ideen om tørklædet blev skabt. Man må huske hvordan den typiske fodbold fan var påklædt i denne tid. Sorte frakker var det almindelig at have på, ikke holdets spillertrøje, som vi kender det i dag. Der var simplethen ikke nogen let måde at vise holdets farver frem, uden at have dem rundt om halsen. Og det var netop dette som halstørklædet kunne! En tradition var skabt, som kun er blevet stærkere og stærkere med tiden. Og spredt sig til alle slags sport i dag. Fra ishockey til håndhold til amerikansk fodbold, man finder fan halstørklædet alle steder og i mange udformninger.

 

Striber, klublogoer, holdnavne og spillere

De helt traditionelle fan halstørklæder har nogle fælles træk. Oprindeligt var de stribet i klubbens farver. Så kom tilføjelsen af klubbens logo og klubbens navn. Dernæst blev tørklæderne dedikeret til enkelte spillere på holdet, eller slagord brugt af fansene. Nu om dage er det kun fantasien der sætter grænser, og man ser ofte billeder af spillere, eller stadions indvævet eller printet på tørklæderne.